Omendskjønt satan blev tvungen til at erkjende Guds retfærdighed og at bøje sig for Kristi herredøme, er hans karakter dog forandret. Hans oprørske aand bryder atter frem som en mægtig strøm. Fuld af raseri beslutter han fast ikke at give efter i denne store strid. Tiden er kommen, da det sidste fortvivlede forsøg maa gjøres mod himlens konge. Han farer afsted blandt sine undersaatter og stræber at oplive dem ved sin egen vrede og at vække dem til øjeblikkelig kamp. Men blandt de utallige millioner, som han ser har lokket til oprør, er der nu ingen, som vil erkjende hans herredømme. Hans magt er nu tilende. De ugudelige er opfyldte med det samme had mod Gud, som besjæler satan; men de ser, at deres sag er haabløs at de ikke kan overvinde Jehovah. Deres raseri vækkes mod satan og dem, som har været hans hjælpere i at behage dem, og med djævelsk raseri vender de sig mod dem.