Præsterne og rabbinerne gik i rette med Gud Søn for netop den gerning, han var blevet sendt til jorden for at udføre. Ved deres synder havde de skilt sig fra Gud og færdedes i deres hovmod uafhængigt af ham. De følte sig selvtilstrækkelige i alle ting og indså intet behov for højere visdom til at lede deres handlinger. Men Guds Søn havde overgivet sig til Faderens vilje og var afhængig af hans magt. Så fuldstændigt var Kristus befriet for selvet, at han ingen planer lagde for sig selv. Han accepterede Guds planer med ham, og dag for dag åbenbarede Faderen sine planer. Sådan burde vi også stole på Gud, så vort liv kunne blive en enkel efterlevelse af hans vilje.