„Sabbatten blev til for menneskets skyld, og ikke mennesket for sabbattens skyld,“ sagde Jesus. Det, som Gud har indstiftet, tjener til gavn for menneskeslægten. „Alting sker for jeres skyld.“ „Alt tilhører jo jer, enten det er Paulus eller Apollos eller Kefas, enten det er verden eller liv eller død, enten det er det, som nu er, eller det, som kommer — alt tilhører jer. Men I tilhører Kristus, og Kristus Gud.“ De ti buds lov, hvoraf Sabbatten udgør en del, gav Gud sit folk som en velsignelse. Moses sagde: „Herren befalede os at følge alle disse love og at frygte Herren vor Gud til vort eget bedste alle dage, så han kunne holde os i live.“ Og gennem salmisten kom dette budskab til Israel: „Tjen Herren under glædessang, træd frem for ham under jubel! Forstå, at Herren er Gud, han har skabt os, og ham hører vi til, vi er hans folk og de får, han vogter. Gå ind ad hans porte med takkesang, ind i hans forgårde med lovsang, tak ham, pris hans navn!“ Og „alle, der holder sabbatten,“ siger Herren, „fører jeg til mit hellige bjerg, og jeg giver dem glæde i mit bedehus.“