Den dårlige tjener siger ved sig selv: „Min herre lader vente på sig!“ Han siger ikke, at Kristus ikke vil komme. Han gør ikke nar af tanken om hans genkomst. Men i sit hjerte og ved sine handlinger og ord siger han, at Herren lader vente på sig. Han får andre til at opgive deres overbevisning om, at Herren snart kommer. Hans påvirkning leder mennesker til en overmodig og letsindig tøven. De bekræftes i deres verdslighed og sløvhed. Jordiske lidenskaber og fordærvede tanker tager overhånd. Den dårlige tjener spiser og drikker med svirebrødre og deltager i verdens nydelsessyge. Han prygler sine medtjenere og anklager og fordømmer dem, der er tro mod deres Herre. Han blander sig med verden. Lige søger lige i overtrædelser. Dette er en frygtelig assimilation. Sammen med verden fanges han i fælden. „så skal den tjeners herre komme en dag, han ikke venter, og i en time, han ikke kender, og hugge ham ned og lade ham dele skæbne med hyklerne.“