Senere den samme dag, på vejen fra Pilatus’ borg til Golgata, blev der et ophold i de hånende tilråb fra den ondskabsfulde skare, der førte Jesus til stedet for korsfæstelsen. Da de passerede et lidt afsides sted, så de Judas’ lig ved foden af et udgået træ. Det var et særdeles ubehageligt syn. Hans vægt havde sprængt rebet, som han havde brugt til at hænge sig med i træet. Ved faldet var hans legeme blevet frygteligt lemlæstet, og nu var hundene i færd med at æde det. Hans jordiske rester blev straks begravet, så man ikke kunne se dem; men der lød mindre spot blandt mængden, og mange blege ansigter afslørede de tanker, der skjulte sig bag dem. Gengældelsen syntes allerede at hjemsøge dem, der var skyldige i Jesu blod.