Skønt Luther stadig var katolik af den strengeste slags, blev han grebet af rædsel over afladskræmmernes gudsbespottelige anmasselse: Mange af hans egen menighed havde købt afladsbreve, og snart begyndte de at komme til deres præst for at skrifte deres forskellige synder og få tilgivelse, ikke fordi de angrede og gerne ville forbedre sig, men på grund af aflad. Luther nægtede dem denne form for tilgivelse og viste dem, at hvis de ikke ville angre og omvende sig, måtte de dø i deres synder. I største forvirring vendte de tilbage til Tetzel og klagede over, at deres skriftefader havde afvist hans afladsbreve. Tetzels blev aldeles rasende. Han fremkom med de frygteligste forbandelser, lod bål tænde på torvene og erklærede, at han havde modtaget befaling fra paven om at brænde alle kættere, der havde den dristighed at modsætte sig hans allerhelligste afladsbreve".