Uddannelse i evigheden Vor livsgerning her er en forberedelse til det evige liv. Den uddannelse, vi begynder på her, vil fortsætte gennem evigheden. Vi vil få mere og mere indsigt i Guds visdom og kærlighed i frelsesplanen. Frelseren vil lede sine børn til de levende vandkilder og åbne kundskabens skatkammer for dem. Dag efter dag vil vi få mere og mere kendskab til Guds vidunderlige skaberværk, som er et vidnesbyrd om hans magt til at skabe og opretholde universet. I det lys, som skinner fra tronen, vil det, som før var gådefuldt, blive opklaret, og man vil forundres over, hvor enkelt det er, som man ikke fattede før. |