Dem som er ansat ved vort sanatorium har i mange henseender de bedste muligheder for at forme rigtige levevaner. Ingen vil komme uden for fristelsernes rækkevidde; for på alle karaktertræk er der svage punkter som er i fare når fristelserne går løs. Dem som bekender Kristi navn, bør ikke ligesom den selvretfærdige farisæer, finde fornøjelse i at remse deres gode gerninger op, men alle bør finde det nødvendigt at støtte den moralske natur ved være på vagt hele tiden. Ligesom trofaste skildvagter, bør de bevogte sjælens kastel, aldrig føle at de kan slække på deres årvågenhed et eneste øjeblik. Alvorlig bøn og levende tro er ders eneste sikkerhed. |