Det var en majdag i hint svundne aar,
J sytten hundred' otti, da der faldt
Paa vaarens blomsters skjønne glands,
Paa jordens lys og himlen klar,
En rædsel og stort mørke.
Mænd bad og kvinder græd, de lytted' spændt,
At høre doms basunens stød
som skulde sprede mørket.