Gud vilde ogsaa styre det saaledes, at der kom noget godt af deres skuffelse, omendskjønt den var en følge af, at de opfattede budskabet fejl. Det vilde prøve dem, som bekjendte, at de troede budskabet. Vilde de, efter at de var bleven skuffede, ubetænksomt give slip paa deres erfaring og bortkaste deres tillid til Guds ord? Eller vilde de i ydmyghed og bøn søge at opdage, hvori deres fejltagelse bestod, og at fatte profetiens betydning? Hvor mange havde handlet af frygt eller af øjeblikkelig tilskyndelse og følelse? Hvor mange var tvesindede og vantro? Der var en stor mængde, som bekendte, at de elskede Herrens komme. Vilde de fornægte sin tro, naar de blev kaldte til at udholde verdens spot og foragt? vilde de bortkaste de sandheder, som var stadfæstede ved de klareste vidnesbyrd i Herrens ord, vordi de ikke straks kunde forstaa Guds styrelse med dem?