En gang om aaret, paa den store forsoningsdag, gik ypperstepræsten ind i det allerhelligste for at rense helligdommen. Den gjerning, han der udførte fuldendte den aarlige omgangstjeneste. Paa forsoningsdagen blev to gedelam bragte til tabernaklets dør, og der blev kastet lov om den, "én lod for Herren og én lod for Asasel". Den buk, som Herrens lod faldt paa, blev slagtet til et syndoffer for folket, og præsten førte dens blod indenfor forhænget og stænkede det paa naadestolen og foran naadestolen. Blodet skulde ogsaa stænkes paa røgalteret, som stod foran forhænget.