De, som ønsker at faa gavn af Frelserens midlerembede, bør ikke tillade noget at hindre dem i at udføre sin pligt, at fuldkomme hellighed i gudsfrygt. De dyrebare stunder, som de har benyttet til fornøjelser, til forfængelighed og jordisk vinding, bør nu i stedet for anvendes til alvorlig granskning i Guds ord under bøn til ham. Guds folk bør søge at faa et klart begreb om helligdommen og den undersøgende dom. Enhver behøver kundskab for sig selv om vor store ypperstepræsts værk og stilling. Eller er det umuligt at øve en saadan tro, som er nødvendig paa vor tid, eller at indtrage den stilling, som Gud ønsker, at vi skal indtage. Ethvert menneske h ar en sjæl, som kan frelses eller fortabes. Enhver har en sag, som afgjøres for Guds domstol. Enhver har en sag, som afgjøres for Guds domstol. Enhver maa møde den store dommer ansigt til ansigt. Hvor vigtigt er det da ikke, at vi ofte tænker paa de alvorsfulde ting, som skal ske, naar dommen skal holdes og bøgerne aabnes, naar ethvert menneske tilligemed Daniel maa staa frem til sin lod ved dagenes ende. Enhver, som er bleven oplyst om disse ting, bør vidne om de store sandheder, som Gud har betroet ham. Helligdommen i himlen er slev midtpunktet for Kristi værk for mennesket. Dette angaar enhver, som lever paa jorden . Læren om helligdommen fremstiller for os frelsens plan, og fører os til tidens ende. Den aabenbarer det lykkelige udfald af striden mellem retfærdighed og synd. Det er af højeste vigtighed, at alle grundigt undersøger disse gjenstande, saa at de er i stand til at forsvare sig for enhver, som begjærer regnskab af dem om det haab, som er i dem.