Bibelen var for valdenserne ikke blot en beretning om, hvorledes Gud havde handlet med menneskene i fortiden og en aabenbarelse om deres nærværende ansvar og pligter, men tillige en aabenbarelse om fremtidens farer og besværligheder. De troede, at alle tings ende ikke var fjern, og idet de granskede i bibelen under bøn og taarer, erholdt de et stedse dybere indtryk af dens dyrebare sandheder og af deeres pligt til at oplyse andre om dens frelsende lære. De saa, hvorledes frelsens plan tydelig var aabenbaret i Guds ord, og de fandt trøst, haab og fred i at tro paa Jesus. Lyset oplærede deres forsand og glædede deres hjerte, og de længtes efter at bringe dets straaler til dem, som sad i den pavelige vildfarelsens mørke.