Selv den kjendsgerning, at han saaledes traadte frem, var en aaenbar sejr for sandheden: At et menneske, som paven havde fordømt, skulde dømmes for en anden domstol, var i grunden en benegtelse af pavens overherredømme. Reformationen, som var banlyst af paven og udstødt fra menneskenes samfund, var bleven tilsagt beskyttelse og havde faaet tilladelse af de højeste embedsmænd i riget til at tale. Rom havde befalet ham at tie; men han var nu i færd med at tale i nærværelse af tusinder fra alle lande i kristenheden. |