„Derfor er Menneskesønnen herre også over sabbatten.“ Disse ord er fulde af belæring og trøst. Fordi Sabbatten blev til for menneskets skyld, er den Herrens dag. Den tilhører Kristus. For „alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er.“ Da Kristus har skabt alt, har han også skabt Sabbatten. Den er af ham bestemt til at være et mindesmærke over skaberværket. Den viser hen til ham, som både skaber og helliggører. Den siger, at han, som skabte alle ting i himmelen og på jorden, og ved hvem alle ting består, er menighedens hoved, og at vi ved hans magt er blevet forligt med Gud. For da han talte om Israel, sagde han: „Også mine sabbatter gav jeg dem som tegn mellem mig og dem, så de kunne forstå, at jeg, Herren, helliger dem.“ Sabbatten er altså et tegn på Kristi magt til at helliggøre os. Sabbatten gives som tegn på hans helliggørende kraft til alle dem, der ved Kristus bliver en del af Guds Israel.