Et øjeblik så Jesus på, hvad der foregik. Det skælvende og dybt skamfulde offer, de strenge øvrighedspersoner, blottet for enhver menneskelig medfølelse. Med sin fuldkommen rene ånd veg han tilbage for dette syn. Han vidste udmærket, hvorfor denne sag var blevet forelagt ham. Han læste tankere og kendte karakter og livsforløb hos alle, der stod hos ham. Disse selvbestaltede vogtere af retfærdigheden havde selv ført deres offer i synd for at kunne lægge en fælde for Jesus. Uden at tilkendegive, at han havde Hort deres spørgsmål, bøjede han sig ned, og mens han holdt blikket fæstet ved jorden, gav han sig til at skrive i støvet.