Farisæerne byggede gravmæler over profeterne, udsmykkede deres grave og sagde til hinanden: Hvis vi havde levet på vore fædres tid, var vi ikke gået sammen med dem om at udgyde Guds tjeneres blod. Samtidig lagde de planer om at tage Guds Søns liv. Dette burde være en lære for os. Det burde åbne vore øjne for Satans magt til at bedrage de mennesker, der vender sig bort fra sandhedens lys. Mange følger i farisæernes fodspor. De ærer dem, som er døde for deres tro. De undrer sig over, hvor blinde jøderne var, da de forkastede Kristus. Hvis vi havde levet på hans tid, erklærer de, ville vi med glæde have taget imod hans lære. Vi ville aldrig være blevet medskyldige i at forkaste Frelseren. Men når lydighed mod Gud kræver selvfornægtelse og ydmygelse, så dysser disse mennesker deres overbevisning i søvn og nægter at adlyde. På denne måde lægger de den samme ånd for dagen, som de farisæere, Kristus fordømte.