Den søn, der for en tid nægtede at være sin faders befaling lydig, fordømte Kristus ikke; og blev heller ikke rost. Den klasse som gør som den første søn, og nægter lydighed, fortjener ingen anerkendelse for at tage dette standpunkt. Deres oprigtighed betragtes ikke som en død. Helliget ved sandhed og hellighed, vil det gøre mennesker til frimodige for Kristus; men bruges som det bliver af synderen, er det en forhånelse og trodsighed, og nærmer sig blasfemi. Det at et menneske ikke er hykler, gør ham ikke til en mindre virkelig synder. Når Helligåndens appeller kommer til hjertet, er det vor eneste sikkerhed at reagere på dem uden tøven. Når kaldet lyder: ”Gå ud i min vingård i dag,” så afvis ikke indbydelsen. ”Om I dog i dag ville lytte til ham! Gør ikke jeres hjerter hårde.” Hebræerne 4,7. Det er usikker grund at forhale lydigheden. Måske får du aldrig indbydelsen igen.