Mange som, overværer religiøse møder, får undervisning af Guds tjenere og bliver meget velsignede og oplivede; men fordi de ikke føler nødvendigheden af at bede og våge på hjemvejen, er de ofte ikke bedre, når de kommer til deres hjem, end de var, da de gik derfra. Når de mærker, hvad de har tabt, er de ikke sjælden tilbøjelige til at klage over andre eller at knurre mod Gud; men de irettesatte ikke dem selv, selv om de selv er årsag i deres eget mørke og besvær. Sådanne mennesker bør ikke skyde skylden på andre; skylden er hos dem selv. De talte, spøgte og forglemte deres pligter, indtil de bedrøvede den himmelske gæst, og han drog bort; skylden ligger alene hos dem selv. Det er frit for alle at beholde Jesus hos sig; men dersom de ønsker dette, så må deres ord krydres med nåde og deres tanker øves i at dvæle ved himmelske ting.