Nu da disciplene var adspredte og modløse, kom Nikodemus frimodig frem. Han var rig, og han benyttede sin rigdom til at hjælpe Kristi unge menighed, om hvilken jøderne tænkte, at den ville gå til grunde ved Jesu død. Han, som førhen var så forsigtig og frygtsom, stod nu i farerens tid fast som klippen og opmuntrede disciplenes svage tro og skænkede midler til at opholde Guds sag. Han blev bedraget, forfulgt og foragtet af dem, som førhen havde æret ham. Han blev fattig i denne verden; men han vaklede ikke i den tro, som først blev grundlagt den nat på Oliebjerget ved hans hemmelige samtale med den unge galilæer.