I Jerusalems tempel var der en mellemvæg, der adskilte den yderste forgård fra den inderste. Hedningerne havde tilladelse til at komme ind i den yderste forgård; men det blev ikke andre end jøderne tilladt at komme ind i den inderste. Dersom samaritanen havde trådt over denne hellige linje, så ville templet være blevet vanhelligt, og han måtte have betalt med sit liv for en sådan besmittelse. Men Jesus, som virkelig var templets grundlæggere - thi templets tjeneste og ceremonier var blot en skykke af hans store offer og henviste til ham som Guds Søn - omfattede hedningerne med sin medlidende og barmhjertige menneskelige arm, medens han med sin guddommelige krafts og nådige arm bragte dem den frelse, som jøderne havde forkastet.