Moralsk fordærvelse tiltager, og mørke skjuler jorden; men Kristi disciple fremstilles som skinnende lys midt i nattens mørke. De stråler, som udgår fra dem, åbenbarer de farer, som ligger på synderens vej og viser frelsens og retfærdighedens sande sti. Dersom de, der giver sig ud for at være Kristi efterfølgere og at have sandhedens lys, ikke fremstiller sandheden for andre på den rette måde, så ser de, som er i mørke og vildfarelse, ingen skønhed i sandheden. Dersom en, der i en mørk nat bærer en lygte for at oplyse vejen for en anden, som følger efter, blive ligegyldig og holder lygten således, at han selv kommer mellem lyset og den, dom han skulle vejlede, så bliver mørket derved mere tykt, idet lyset skinnede på vejen en stund, men atter forsvandt. Således er det med mange, som forsøger at fremsætte Guds sandheder for andre. De skjuler det dyrebare lys med deres egen mangelfulde karakter, der viser sig meget vanskabt og formørker vejen for mange, så at de drages bort fra sandheden. De, som bekender sig til at være Kristi efterfølgere, bør have en god karakter, og deres gerninger bør være så eksemplarisk, at de kan være middel til at drage verden nærmere til den religion, der bærer sådanne retfærdigheds frugter. Dette ville lede dem til at undersøge og antage sandheden; thi de ser, at den lyser med så megen oprigtighed og hellighed i deres liv, som fremstiller den, at de er verdens lys.