I helligdommen i ørkentabernaklet og templet, der var jordiske symboler på Gud bolig, var der én afdeling, som var hellig for hans åsyn. Det med keruber indvirkede forhæng foran indgangen til denne måtte ikke løftes til side af nogen undtagen en. At løfte dette forhæng til side og ubuden trænge ind i det allerhelligstes hellige løndom, var ensbetydende med døden; thi oven over nådestolen dvælede den højestes herlighed, en herlighed, som intet menneske kunne se og leve. På den ene dag i året, som var bestemt til tjeneste i det allerhelligste, trådte ypperstepræsten bævende frem for Guds åsyn, medens skyer af røelse skjulte herligheden for hans blik. Ude omkring i templets forgårde var der ikke en lyd at høre. Ingen præster forrettede tjeneste ved altrene. bøjet i stille ærefrygt opsendte den bedende skare deres bønner om Guds miskundhed.