Prædikanter må vækkes. De vedkender sig at være generaler i den store Konges hær og samtidig sympatiserer de med den store oprørs leder og hans hær. Nogle har udsat Guds sag og hans ords indviede sandheder, for den oprørske hærs bebrejdelse. De har fjernet en del af deres rustning og Satan har skudt sine giftige pile ind. De har styrket oprørsledernes hænder og svækket sig selv og fået Satan og hans djævelske klan til at rejse deres hænder i sejr og jubler på grund af den sejr de har ladet ham få. Oh, hvilken en mangel på visdom! Hvilken blindhed! Hvilken tåbelig strategi, at åbne op for deres svageste punkter for deres dødsfjende! Hvor anderledes er ikke den vej Luther forsøgte at gå! Han var villig til at ofre sit liv, hvis det var nødvendig, men sandheden aldrig. Hans ord er: "Lad os kun sørge for at evangeliet ikke bliver udsat for de ugudeliges forhånelser og lad os udgyde vores blod til dets fordel, frem for at lade dem triumfere. Hvem siger om det er mit liv eller min død, der vil medvirke mest for mine brødres frelse?" |