Hans læresætninger tiltrak sig almindelig opmærksomhed. De blev læst og atter læst og gentaget alle vegne. Der blev stor ophidselse på universitetet og i hele byen. Ved disse "teser" blev det gjort klart, at magten til at tildele syndsforladelse og ophæve syndens straf aldrig var overdraget til paven eller til noget andet menneske. Hele foretagendet var en farce - et kunstgreb for at fravriste folk penge ved at benytte sig af deres overtro, et Satans påfund for at ødelægge alles samvittighed, der ville fæste lid til det løgnagtige hykleri. Det fremgik også klart, at Kristi evangelium er kirkens mest dyrebare klenodie, og at Guds nåde, som åbenbares deri, frit skænkes til alle, som søger den ved anger og tro. |