Et hundrede aar senere fremstod Whitefield og brødrene Wesley som lysbærere for Gud paa en tid, da der herskede stort aandeligt mørke. Under statskirkens styrelse var folket i England sunket ned i et religiøst forfald, som neppe kunde skilles fra hedenskab. Naturreligionenv ar præsteskabets mest begunstigede studium og omfattede det meste af deres theologi. De højere stænder lod haant om fromhed og roste sig af, at de ikke deltog i det, som de kaldte sværmeri. De lavere stænder var meget uvidende og hengivne til ryggesløshed, medens kirken hverken havde mod eller tro til længere at understøtte sandhedens forfaldne sag.