Dog er menneskets indskrænkede forstand ikke i stand til fuldstændig at fatte den evige Guds planer og hensigter. Vi kan ikke naa til Guds dybheder. Vi maa ikke forsøge med frækhed at løfte det tæppe, bag hvilket han skjuler sin majestæt. Apostlen udraaber: "Hvor uransagelige er hans domme, og hans veje usporlige." (Rom 1:33) Vi kan forstaa hans styrelse med os og de bevæggrunde, som leder dertil, saa vidt, at vi kan se uendelig kjærlighed og barmhjertighed forenet med uendelig magt. Vor himmelske fader styrer alting i visdom og retfærdighed, og vi bør ikke være misfornøjede eller nære mistanke, men bøje os i ydmyg underdanighed. Han vil aabenbare saa meget af sine planer for os, som det er bedst for os at kjende, og udenfor dette maa vi forlade os paa den haand, som er almægtig, paa det hjerte som er fuldt af kjærlighed.