Hvis Johannes og Andreas havde haft det samme vantro sind som præsterne og rådsherrerne, ville man ikke have fundet dem lyttende ved Jesu fødder. Så ville de være kommet til ham som kritikere for at bedømme hans ord. På denne måde lukker mange døren i for de mest værdifulde muligheder. Men det gjorde disse første disciple ikke. De havde været modtagelige for Helligåndens kald gennem Johannes Døbers prædiken. Nu genkendte de den himmelskes lærers røst. For dem var Jesu ord fyldt af friskhed, sandhed og skønhed. Der faldt et guddommeligt lys over læren i de gammeltestamentlige skrifter. Sandhedens mangesidige emner stod i et nyt lys.