Jesu liv kapitel 67. 447.     Fra side 618 i den engelske udgave.tilbage

Ve over farisæerne

Fordi de forkastede Kristus
Kun i ringe grad forstod jøderne det frygtelige ansvar, de påtog sig ved at forkaste Jesus. Lige fra dengang, hvor det første uskyldige blod blev udgydt, da Abel faldt for Kains hånd, har den samme historie gentaget sig, og skylden er blevet større. Til alle tider har profeter hævet deres røst mod kongernes, herskernes og folkets synder og har talt de ord, som Gud indgav dem, og de har adlydt hans vilje med fare for deres liv. Fra generation til generation havde en frygtelig afstraffelse hobet sig op til dem, der forkastede lyset og sandheden. Nu nedkaldte Kristi fjender den over deres egne hoveder. Præsternes og rådsherrernes synd var større end nogen foregående generations synd. Ved deres forkastelse af Frelseren gjorde de sig ansvarlige for blodet fra alle de retfærdige mænd, der var blevet dræbt fra Abel til Kristus. Bægeret med deres synder var ved at flyde over, og snart skulle det udøses over deres hoveder som retfærdig gengældelse. Jesus advarede dem herom:

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.