Helligånden er til stede ved en sådan lejlighed for at lede til selvransagelse, for at overbevise om synd og om den velsignede sikkerhed for syndsforladelse. Kristus vil også være der med hele sin nåde for at påvirke den egoistiske tankegang. Helligånden styrker dem, der følger Herrens eksempel. Når vi husker på Frelserens ydmygelse for vor skyld, griber den ene tanke den anden. En kæde af minder dukker frem, minder om Guds store godhed og om jordiske venners venlighed og kærlighed. Men også glemte velsignelser, misbrugte velgerninger og tilsidesatte venligheder. Rødder af bitterhed, der har fortrængt kærlighedens dyrebare plante. Karakterbrist, pligtforsømmelse, utaknemmelighed mod Gud og kulde over for vore brødre dukker op i erindringen. Synden ses i det samme lys, som Gud ser den. Vore tanker er ikke selvtilfredse men strengt selvfordømmende og ydmyge. Sindet får kraft til at nedbryde enhver skranke, der har været årsag til fjendskab. Onde tanker og ond tale forsvinder. Synder bekendes og tilgives. Kristi nåde fylder os, og Hans kærlighed forener hjerterne i en velsignet enhed.