Denne lignelse, fremstilles ligesom den foregående, at noget mistet, som generhverves efter nøje ransagelse, og dette med stor glæde. Men de to lignelser repræsenterer forskellige klasser. Det mistede får ved at et er fortabt. Det har forladt hyrden og flokken, og det kan ikke redde sig selv. Det fremstiller dem som indrømmer at de er adskilt fra Gud og som er i en forvirringens, i ydmygelsens vrimmel og fristes meget. Den mistede drakme repræsenter dem som går tabt i overtrædelser og synder, men ikke har nogen fornemmelse af deres tilstand. De er fremmedgjort over for Gud, men de ved det ikke. Deres sjæle er i fare, men de er ikke klar over det og bekymrer sig ikke over det. I denne lignelse lærer Kristus at endog de ligegyldige med Guds krav er genstand for Hans medynkende kærlighed. De skal opsøges så at de kan bringes tilbage til Gud.