I begyndelsen vekslede man fremmede mønter og forskellige pengestykker for at imødekomme fremmede; men denne vekselforretning var blevet til en vanærende handel og en stor indtægtskilde for præsterne. Mange kom langt borte fra og kunne ikke bringe deres offerdyr med. Under foregivende af at imødekomme sådanne havde man i den ydre forgård kvæg, får, duer, og spurve til salg til meget urimelige priser. Den forlystelse, som fulgte med denne handel, lignede mere et støjende kvægmarked end Guds hellige tempel. Man hørte de handlendes tale, idet de købte og solgte og søgte sin egen fordel, tillige med kvægets brølen, fårenes brægen, duernes kurren, som blandede sig med klangen af pengene og vrede og trætte ord. Der blev årlig ofret en stor mængde dyr ved påskefesten, så at der blev solgt et stort antal i templet. De handlende tjente meget på dem, og delte fortjenesten med de gerrige præster og andre embedsmænd blandt jøderne. Disse hykleriske spekulanter udsugede folket på mange måder under helligheds maske og gjorde sit hellige embede til en personlig indtægtskilde.