Jesus helbredte mange forskellige tilfælde af legemlig sygdom, på samme tid som han talte og helbredte syndefulde sjæle. Mangt et hjerte blev udfriet af syndens grusomme trældom. Vantro, modløshed og fortvivlede måtte vige for tro, håb og lykke, men når de syge og elendige kom til Frelseren for at blive hjulpet, hjalp han først deres svage, lidende legemer, når han søgte at bringe lys til deres formørkede sjæl. Når den legemlig elendighed var bortfjernet fra den, som bad om hjælp, kunne han bedre tage imod lyset og sandheden.