Templets øvester rådslog med hverandre om Jesu opførsel, og hvilke planer det var bedst for dem at følge. En af dem, Nikodemus, rådede dem at være forsigtig med hensyn til både følelser og handlinger. Han fremhævede, at dersom Jesus virkelig havde myndighed fra Gud, så ville det være farligt at forkaste hans advarsler og ringeagte hans guddommelige krafts åbenbarelse. Han kunne ikke betragte Kristus som en bedrager eller deltage med de øvrige farisæerne i at bespotte ham. Han havde selv set og hørt Jesus, og hans sind var meget foruroliget som en følge heraf. Han læste med længsel de pergaments-ruller, som indeholdt profetierne angående Messias' komme. Han søgte ivrig efter klarere lys om denne genstand, og jo mere han ransagede, desto stærkere blev hans overbevisning, at Jesus var den, som profetierne havde skrevet om. Dersom han virkelig var Kristus, så var dette et betydningsfuldt tidspunkt i verdens historie og især af de jødiske folks.