Men der var en anden sag, som nu måtte komme i betragtning. Dersom de dræbte Jesus og lod Lazarus leve, som var et vidne om Jesu underfulde magt til at oprejse de døde, så ville den kendsgerning, at et menneske levede, som havde været fire dag i graven, et menneske, som havde fået liv og sundhed ved et eneste ord af Jesus, efter at hans legeme allerede havde begyndt at gå i forrådnelse, sener eller tidligere frembringe en forandring i folkestemningen og bringe ulykke over dem, fordi de havde ihjelslået den, som kunne udføre et sådant mirakel til menneskenes gavn. De besluttede derfor også at dræbe Lazarus. De mente, at dersom folket mistede tilliden til deres øverster, så ville det ruinere hele nationen. |