Det blev på den tid vist mig, at Gud havde prøvet os til vort eget bedste og for at berede os for at virke for andre; at han havde bragt os uro og kummer, for at vi ikke skulle slå os til ro, da det var vort kald at virke for sjæles frelse. Dersom alt var gået os vel, ville vort hjem være blevet så tiltrækkende for os, at vi ikke ville have været villige til at forlade det. Gud tillod os at blive prøvet for at berede os for endnu større modgang på vore rejser. Vi modtog breve fra brødre i forskellige stater, der bad os om at komme og besøge dem. Jeg syntes, det var umuligt for mig at rejse med mit barn. Vi ænskede ikke at være nogen til byrde og forsøgte at leve efter evne. Vi havde besluttet hellere at lide mangel end at stifte gæld. Jeg købte en pægl mælk om dagen til mig og barnet. En morgen, før min mand gik på arbejde, efterlod han mig ni cents at købe mælk for i tre dage. Men det var ikke let for mig at afgøre enten jeg skulle købe mælk for pengene eller købe barnet et forklæde. Jeg besluttede at købe tøj or sy et forklæde til at dække mit barns nøgne arme.