Snart efter sluttede Lejrmødet, og vi begav os paa Hjemvejen. Jeg dvælede i min tanker ved de Prædikener, Advarsler og Bønner, som vi havde hørt. Alting i naturen syntes at være forandret. Gjennem den første Del ar Lejrmødet havde tykke regnskyer dækket Himlen, og mine Følelser havde aldrig været i Overensstemmelse med Vejret. Nu skinnede Solen varmt og klart. Træerne og Græsset var grønnere end tilforn. Himlen var klar. Og Guds Fred syntes at hvile over Jorden. Saaledes havde ogsaa Retfærdighedens Sol gjennem trængt og adspredt Skyerne og Mørket i mit Sind, og al Dunkelhed var forsvunden.