En af ovennævnte Familie sagde, han troede, jeg var under en Sindsbevægelse, som han vente, jeg burde bekæmpe, men som jeg ifølge hans Mening godkendte og anfægtede mig ikke ved hin Lejlighed; thi jeg følte mig som i Herrens Nærværelse og var uagtsom overfor enhver jordisk Indflydelse. Men han havde nææppe ophørt at tale, da en stærk Mand, en ydmyg og hengeven Kristen, faldt, overvældet af Guds Kraft, til Gulvet, og Værelset blev opfyldt af den Helligånd.