Han opløftede sin Røst imod Pavekirkens Vildfarelser og søgte alvorligt at bryde den Mørkets Længe, som holdt Tusinder fangne og ledte dem til at stole paa sine gode Gjerninger til Frelse. Han længtes Inderlig efter at Aabenbare Guds Naades rige Skatte for dem og vise dem, hvor ypperlig den Frelse er, der erholdes gjennem Jesus Kristus. Han vidnede i den Helligaands Kraft imod de blandt Kirkens Ledere herskende Synder; og hans Mod svigtede ham ikke, naar Præsten Modstand hævede sig imod ham; thi han stolede fast paa Herrens stærke Arm, og i fuld Fortrøstning til ham ventede han at sejre. Eftersom han trængte haardere ind paa sine Mostandere, blev Præsterne endnu mere rasende imod ham. De ønskede ikke at forbedre sig. De foretrak at forblive i Ro og Mag, i udskejende Fornøjelser og Ugudelighed og ønskede, at Kirken ogsaa skulde holdes i Mørke.