Dette var Midnatsanskriget, som skulde give den anden Engels Budskab større Kraft. Engle udsendtes fra Himlen for at vække de modfaldne hellige og gjøre dem rede for den store Gjerning, der laa foran dem. De mest begavede Mænd var ikke de første, som antog dette Budskab. Englene blev udsendte til de ydmyge, gudhengivne Sjæle og bevægede dem til at udraabe: "Se, Brudgommen kommer; gaa ham i Møde!" De, hvem dette Raab blev betroet, skyndte sig og forkyndte Budskabet i den Helligaands Kraft, hvorved de vækkede sine modfaldne Brødre. Denne Gjerning skete ikke ved Menneskers Visdom og Lærdom, men ved Guds Kraft, og de hellige, som hørte Raabet, kunde ikke modstaa det. De mest aandeligsindede antog Budskabet først; de, der før havde været Ledere i Guds Værk, var de sidste, som antog det og tog Del i Raabet: "Se, Brudgommen kommer; gaa ham i Møde!" |