Vi maa nøje undersøge Grundvolden for vort Haab; thi vi vil blive nødte til at give en Grund derfor af den hellige Skrift. Denne Vildfarelse vil udbrede sig, vi maa bekjæmpe den Ansigt til Ansigt; og hvis vi ikke er beredte herfor, vil vi blive overvundne. Men dersom vi gjør alt, hvad vi formaar, for at berede os for Striden, som vi snart skal deltage i, saa vil Gud gjøre sin Del, og hans Almagts Arm vil beskytte os. Han vil hellere udsende alle sine Engle i Himlen for at værne om de trofaste end lade Satan forføre og vildlede dem ved Løgnens Magt og underlige Gjerninger. |