Satan benyttede sig af Judas’ begjærlige, egennyttige Sindelag og bevægede ham til at finde Fejl ved, at Maria salvede Jesus med den kostelige Salve. Judas ansaa det for stor Ødselhed og erklærede, at man kunde have solgt Salven og givet Pengene til de fattige. Han brød sig ikke om de fattige, men betragtede dette Offer til Jesus som Ødselhed. Judas satte ikke større Pris paa sin Herre, end at han kunde sælge ham for nogle faa Sølvpenge. Og jeg saa, at der var nogle lig Judas blandt dem, der bekjender sig til at vente paa sin Herre. Satan hersker over dem, men de ved det ikke. Det mindste Gran af Begjærlighed eller Egennytte er mishagelig for Gud, og han betragter deres Bønner og Formaninger, der giver efter for disse onde Træk, med Afsky. Efterdi Satan ved, at hans Tid er kort, forleder han Menneskenene til at se større og større Egennytte og Begjærlighed, og saa glæder hans og, naar han ser, at de er optagne med sin egne Affærer, gjerrige, gnieragtige og egennyttige. Om disse Personer kunde faa Øjnenen opladte, vilde de se Satan fryde sig over dem og gotte sig over deres Daarskab, der lytter til hans Raad og lader sig fange i hans Snarer.