Det var en forfærdelig Angestens Time for de hellige. De bad til Gud Dag og Nat om Befrielse. Der var tilsyneladende ingen Mulighed for at undfly. De ugudelige havde allerede begyndt at juble, idet de raabte: Hvorfor udfrier ikke eders Gud eder af vor Haand? Hvorfor farer I ikke op og frelser eders Liv? Men de hellige agtede dem ikke. I Lighed med Jakob stred de med Gud. Englene længtes efter at befri dem; Men de maatte vente lidt længere; Guds Folk maatte drikke af Kalken og døbes med Daaben. Englene var i sit Hverv tro og vedblev at vaage. Herren vilde ikke lade sit Navn blive spottet iblant hedningerne. Tiden var næsten kommen, da han vilde vise sin store Magt og Herlighed forløse sine hellige. For at forherlige sit Navn vilde han udfri enhver af dem, der taalmodigt havde ventet paa ham, og hvis Navn var skrevet i Bogen.