Vi burde ikke komme sammen for at forholde os tavse; kun de vil ihukommes af Herren, der samles for at tale om hans herlighed og ære og for at fortælle om hans magt. Over sådanne vil Guds velsignelse hvile, og de vil blive vederkvæget. Hvis alle gjorde, hvad de burde, ville ingen kostbar tid gå til spilde, og ingen påtale for lange bønner og formaninger ville være påkrævet; hele tiden ville blive benyttet til korte, klare vidnesbyrd og bønner. Bed, tro og tag imod! Der er for megen driven gæk med Herren, for megen beden, som ikke er bøn, og som trætter engle og mishager Gud, for mange tomme, indholdsløse begæringer. Vi må først erkende vor trang og så bede Gud netop om det, som vi trænger til, i tro på, at han giver os det, endnu medens vi beder; da vil troen tiltage hos os, alle vil blive opbygget, den svage vil blive styrket, og de mismodige og forsagte ledes til at se op og tro, at Gud belønner alle dem, der søger ham med flid.