Sandheden var, at Paulus sad inde med stor lærdom, og hans visdom og optræden henrev tilhørerne. Lærde mænd fandt behag i hans kundskaber, og mange af dem troede på Jesus. Når han stod over for konger og store forsamlinger, kunne han udfolde en veltalenhed, som fortryllede alle. Dette forbitrede præsterne og de ældste i høj grad. Paulus kunne med lethed indlade sig på dybsindige ræsonnementer, under hvilke han rev folket med sig i den mest ophøjede tankeflugt, stillede Guds Nådes dybe rigdomme til skue og skildrede Kristi betagende kærlighed til dem. Derpå kunne han på en enkel og ligefrem måde stige ned til det, som den jævne befolkning forstod, og med de mest udtryksfulde ord fortælle sin erfaring, der fremkaldte hos dem et brændende ønske om at blive Kristi disciple.