Hvad der fandt sted i himlen ved slutningen af de profetiske tider blev åbenbaret for mig. Da Jesus afsluttede sin tjeneste i det hellige og lukkede døren til denne afdeling, sænkede der sig et stort mørke over dem, som havde hørt og forkastet budskaberne om hans komme, og de tabte ham af syne. Jesus iførte sig derpå dyrebare klæder. Langs kåbens nederste kant skiftede bjælder og granatæbler hele vejen rundt. Et brystskjold af kunstfærdig tilvirkning hang ned fra hans skuldre. Når han bevægede sig, funklede dette som diamanter og forstørrede bogstaver, der så ud som navne, som var skrevet eller indridset på brystskjoldet. På hans hoved var der noget, som lignede en krone. Da han var iført hele sin klædning, blev han omringet af engle, og i en ildvogn drog han inden for det andet forhæng. |