Hvis de virkelig kunne tyde drømmen, så vidste kongen, at de også kunne fortælle den. I sit forsyn havde Herren givet Nebukadnezar denne drøm og ladet enkelthederne blive glemt, medens det frygtelige indtryk forblev i hans tanker, i den hensigt at blotte Babels vismænds hykleri. Kongen blev meget vred og truede med, at de alle ville blive slået ihjel, hvis de ikke inden et givet tidspunkt kundgjorde drømmen. Daniel og hans venner skulle omkomme sammen med de falske profeter, men skønt Daniel risikerede livet, vovede han sig ind til kongen og bad om en frist, så skulle han fortælle drømmen og dens tydning.