Det bitreste had blev optændt imod Johannes på grund af hans urokkelige troskab imod Kristi sag. Han var den længst overlevende af de disciple, som var nær knyttet til Jesus, og hans fjender besluttede, at hans vidnesbyrd skulle bringes til tavshed. De tænkte, at hvis dette kunne lykkes, så ville Kristi lære ikke spredes; og hvis den blev behandlet med hårdhed, ville den snart uddø i verden. Johannes blev derefter kaldt til Rom for at blive forhørt om sin tro. Hans lære blev forvansket. Falske vidner anklagede ham for at være en oprørsk person, der offentligt lærte teorier, som kunne omstyrte nationen.