I alle disse ubemærkede år gav hans liv sig udslag i venlige og hjælpsomme handlinger. Hans uegennytte og tålmodige udholdenhed, hans mod og troskab, hans modstand mod fristelse, hans aldrig svigtende fred og stille glæde var en stadig opmuntring. Han medførte til hjemmet en liflig atmosfære, og hans liv var ligesom en surdej, der udøvede sin virkning på samfundet. Ingen sagde, at han havde udført et mirakel; men fra ham strømmede kraft kærlighedens helbredende, livgivende kraft ud til de fristede, de syge og de mismodige. Lige fra sin første barndom kom han på en beskeden måde andre til hjælp, og på grund af dette var mange, som hørte ham med glæde, da han begyndte sin offentlige virksomhed.