Nu er det på tide at Guds folk tager de pligter op som lige for dem. Vær tro i de små ting; for udføres de rigtige kommer store resultater. Efterlad ikke det arbejde som behøver at blive gjort, fordi det efter din vurdering ser lille og uanseeligt ud. Bearbejd alle forladte steder, reparere hullerne ligeså hurtigt som de kommer frem. Der må ikke eksistere nogen forskelle eller splid i kirken. Lad alle gå til arbejdet for at hjælpe dem som behøver det. Der er en årsag til den store svaghed i vore menigheder, og det er vanskeligt at fjerne. Det er selvet. Mennesker har ikke for meget af vilje, men de må have den helt helliget til Gud. De behøver at falde på Klippen og blive brudt. Selvet må korsfæstes hos enhver, som skal gå ind af portene til Guds stad. Den hårdhed som rejser sig i nogles hjerter i menigheden, når noget ikke behager dem, er Satans ånd, og ikke Kristi ånd. Er det ikke på høje tid at vi vender tilbage til vor første kærlighed, og holder fred blandt os selv? Vi må ikke kun vise os selv at vi læser bibelen, men at vi tror bibelen. Hvis vi er forenet med Kristus, skal vi være forenet med hinanden. »En ny befaling giver jeg jer, at I skal elske hverandre: ligesom jeg har elsket jer, skal også I elske hverandre.« »Men vi, som er stærke, er skyldige at bære de svages skrøbeligheder og ikke gøre, hvad der er os selv til behag. Enhver af os skal gøre, hvad der behager hans næste og er til gavn og opbyggelse. Thi Kristus gjorde heller ikke, hvad der var ham selv til behag; men som der står skrevet: »Spotten fra dem, der spotter dig, er faldet på mig.« Alt, hvad der forhen er skrevet, er jo skrevet, for at vi kan lære deraf, så vi ved udholdenhed og ved den trøst, skrifterne giver, kan bevare vort håb. Og udholdenhedens og trøstens Gud give jer at være enige indbyrdes, som Kristus Jesus vil det.«